— Rasmus — Gå aldrig tilbage til en klimafuser!
Så blev det afgjort. Toppolikkere verden over har nu indgået en klimaaftale i København, der ikke ligefrem lever op til forventningerne. Eller sagde jeg en aftale? Jeg mente en erklæring. Politikerne er simpelthen blevet enige om at de da gerne vil det bedste. De har da gode intentioner.De erklærer hermed at de vil gøre noget ved klimaet. På sigt….
I retorikken arbejder vi med et begreb kaldes sproghandlinger. Når du siger “jeg erklærer hermed at du er gift”, ja så er du altså gift (hvis lige den der siger det er præst). Du har dermed udført en handling med sproget. Og man kunne da håbe på at det samme gælder politikernes fine erklæringer her i København. Meget tyder dog på, at det ikke er tilfældet.
Kyoto-aftalen var rent faktisk var en aftale og ikke en erklæring, men alligevel er den en stor fiasko. Så hvad taler for at mødet i København overhovedet har ført til noget. Jeg er for første gang fristet til at slå pjalterne sammen med Bjørn Lomborg og påstå at det havde været bedre hvis mødet i København var blevet en fiasko.
En fiasko havde måske ført til noget, det kan vi være ret sikre på at erklæringen i Bela-centeret ikke gør.
Kommentarer: (En kommentar)
Jeg vil nu nok driste mig til at kalde udkommet en fiasko. Og en eklatant én af slagsen. Og så kan man da håbe på der kommer noget godt ud af det, engang i fremtiden – enten i form af ikke at gentage fejlene fra i år, eller finde andre veje.
Men det må blive ved håbet, for nu.
Leoparddrengen / december 19th, 2009, 12:56
Hvad synes du?