— Nis — Når de store drenge spiller klimapoker
Kina vil reducere deres CO2 udslip med 40-45 procent inden 2020. Intet mindre.
Godt nok skal reduktionen udregnes i forhold til landets bruttonationalprodukt, så reduktionen er muligvis mindre end først antaget, men der er ikke desto mindre tale om et bastant udspil fra kinesernes side.
Den kinesiske satsning kommer efter at Obama meldte ud, at USA vil reducere sit udslip med 15 procent inden 2020. Det lyder jo tilgengæld ikke så imponerende, men udslipsreduktionen er dog ikke betinget af væksten i bruttonationalproduktet. Tilgengæld er reduktionen udregnet i forhold til 2005 niveauet, hvilket jo ligger betydeligt højere end 1990 niveauet, som EU udregner deres planlagte 20 procents reduktion i forhold til.
Obama spiller altså i realiteten kun ud med en 5 procents reduktion set i fohold til 1990 niveauet, MEN udmelder strategisk, mens han kigger ud over kanten på sine pokerbriller, at de amerikanske nedskæringer skal fortsætte, så de i 2030 bliver på 32 procent i forhold til 1990-tallene. EU kan naturligvis ikke blot sidde overhørig
mens bunkerne af chips på bordet støt stiger, og melder derfor ud, at man er klar til at reducere med 30 procent betinget af USA og Japans indspil og kølighed.
The Governator er naturligvis ikke sen til at øjne et muligt bluff fra Kineserne og EU’s side og forhøjer straks med en lovpakke gældende for Californien, der er langt mere ambitøs end Obamas tilsvarende. Californien har ifølge en undersøgelse sparet 311 milliarder kroner på sine udgifter til elektricitet og skabt 1,5 millioner flere job over de seneste 35 år. En trumf i USA’s hånd! Alle spillere har således sat sig til rette rundt om pokerbordet og finpudser spillestilen inden den store turnering i København i december.
Det lader til at det i klimapoker, ligesom i den konventionelle variant, handler om at skjule sin hånd så længe som muligt og bluffe sig til sejren.
Kan man evt. forvirre en modstander med en uklar udmelding om kvoteindkøb vs. indvestering i vedvarende energi er man også kommet langt.
For guderne forbyde at man spillede med åbne kort, og gjorde det klart for sine medspillere og respektive befolkninger, hvad de har at forholde sig til.
Kommentarer: (3 kommentarer)
Spot on! Der burde simpelthen blive indført fælles standarder omkring, hvordan man definerer sine CO2-målsætninger. Som det er lige nu, er det fuldstændig umuligt som almindelig dødelig at gennemskue, hvem der lover hvad. Tal kan tjene til at gøre budskaber tydeligere, men de kan i den grad også bruges vildledende og antidemokratisk til at sløre budskaber.
H.C. / november 26th, 2009, 13:35
Fuldstændig enig! Især i betragtning af, at IPCC arbejder med det før-industrielle niveau når de taler om temperaturstigninger; fx den to-graders stigning, som de anser for at være maximum. Det er da forvirrende.
Dog er det måske en smule naivt at kalde de herrer for medspillere; vi ved vist alle, at klimapolitik – med den nævnte kvotehandel i spidsen – i allerhøjeste grad er de rige mod de fattige; selv for Obama.
Louise / november 26th, 2009, 16:07
[...] tidligere har antydet, så kan det jo blive vanskelige at finde frem til en løsning på et problem som man ikke er enige om at definere, men der er i hvert fald ingen tvivl om, at verdens ledere er meget ivrige efter at erklære deres [...]
Klimaangstens klamme hånd | Retorikbloggen / december 7th, 2009, 14:03
Hvad synes du?