— Nis — Kommunalvalgkamp tirrer min gaberefleks
Siden jeg var efter Frank Jensen for at være lovlig kæk i valgkampsmælet, har de mere beskedent bemidlede kandidater set deres snit til at tilklistre hver lygtepæl og stakit med deres mere eller mindre smukke politikportrætter. Og selvom jeg stadig ikke er nogen stor fan af Frank Jensens valgplakater, så har de dog i det mindste en profil, som man kan forholde sig til. Den ungdommelige og håndtegnskastende tone synes jeg, som sagt klæder Frank dårligt, men den er i hvert fald let at tage stilling til, og giver mig et billede af hvem politikeren er eller i hvert fald, hvordan han gerne vil fremstå. Det er jo ikke noget dårligt udgangspunkt for debat.
Heroverfor finder man så alle de andre valgkampsskilte, hvor kvantitet tydeligvis har suveræn forrang over kvalitet. De radikale disker op med det hårdtslående slogan: “Mere København”. Så bliver det vist ikke mere intetsigende. Pia Allerslev stiller op for Venstre under et andet fantastisk indholdsløst slogan, hvis præcise ordlyd desværre undslipper mig. Enten “Den nye vej” eller “En ny vej”. Uanset, de er begge stærke. Så giv dog os stakkels vælgere et eller andet at positionere os i forhold til! Jeg er klar over, at kommunalpolitik er meget personorienteret, men jeg synes, at der er så mange pæne politikerne, at portrætter simpelthen ikke er tilstrækkeligt beslutningsgrundlag. Er et enkelt indholdsfyldt slagord for meget at forlange? “Solidaritet!” eller “Frit sygehusvalg!” ville dog give nogen indikation for, hvad man stemmer på. Træerne vokser ikke ind i himlen, men jeg synes ærlig talt at de evindelige rækker af politikerfjæs, der flankerer min vej på arbejde er lidt nedladende.
I den anden og måske lovlig ambitiøse ende af valgkampsspektret finder man naturligvis Tom Gillesberg fra Schiller instituttets venner, der på en baggrund af uendelige arbejdsløshedskøer proklamerer, at det eneste der kan redde Danmark, er et nyt kreditsystem. Det er da en bastant udmelding og meget læseraktiverende, men måske ikke i sig selv nok til at trække så mange krydser. Til det formål var hans gamle slogan “Et nyt Bretton Woods!” trods alt mere velegnet.
Kommentarer: (En kommentar)
Enig, facebookprofilbilledvalgplakater er noget så kedsommelige. Men jeg tror de virker, sådan ser det i hvert fald ud, når man betragter partisoldaterne sætte plakater op i København. Forleden cyklede jeg hjem over Langebro og så plakatopsættere fra mindst tre forskellige partier. De holdt vagt ved hver deres lygtepæl og jog andre partier væk, mens de ventede på den lejede kassevogn, der tøffede rundt et sted på ama’r med plakaterne. Jeg fik næsten helt lyst til selv at hænge en plakat op.
Når det så er sagt, synes jeg nu du har overset et par valgplakater, som fortjener en knivsspids cadeau.
Nihilistisk Folkeparti er der åbenbart noget der hedder og de stiller op til valget. På Knippelsbro kan man komme forbi plakater med en lille hvid puddel og udsagnet ‘Alt er ligegyldigt – undtagen nuttede kæledyr’, længere nede af vejen så jeg to plakater med fra samme parti med sloganet ‘spild din stemme på os!’
For at slutte med et tredje eksempel som man jo skal som retoriker vil jeg nævne Cykel Logisk institut, som efterhånden har et par valgkampe på bagen. De har været så snedige at sætte en plakat ved trappen op til Fisketorvet når man kommer over Bryggebroen. Oftest kommer man prustende op ad trappen med cyklen på ryggen fordi man ikke gider kører uden om og bander trappen langt væk. Her har CLI så deres vigtigste valgpunkt, nemlig en cykel forbindelse direkte fra bryggebroen til fisketorvet og jeg er tit lige ved at smide cyklen og klappe i hænderne af begejstring over forslaget og især over dets placering.
Rasmus / november 2nd, 2009, 17:50
Hvad synes du?