Loading....
Seneste indlæg:

Indlæg

HC — Rådet for Sikker Trafik

Der er mange måder at prøve at ændre sit image på. Rådet for Større Færdselssikkerhed skifter i dag navn til Rådet for Sikker Trafik og prøver derved at ændre sit image til at være mindre statsligt og mere i øjenhøjde med danskerne. Det kan man se et indslag om på TV2.

Argumenterne for navneskiftet er, at 1) det gamle navn ikke fungerer på nettet, og 2) at det gamle navn er ikke særlig mundret, og mange danskere faktisk slet ikke kan huske Større Færdselssikkerheds-navnet. På den måde giver navneskiftet god mening. Af troværdighedshensyn er ordet “Rådet” ført med over i det nye navn, ligesom kronen også er ført med over i det nye logo.

Rådet for Sikker Trafik lancerer samtidig en ny hjemmeside på sikkertrafik.dk, hvor man også kan iagttage den nye visuelle profil, som der følger med navneskiftet, herunder en ny skrifttype, som Rådet for Sikker Trafik har eneret til. Den hedder passende nok Safety.

Men hvad mener I, er det en god idé af det tidligere Rådet for Større Færdselssikkerhed at ændre navn? Og giver det et image, der er mere i øjenhøjde, eller er det bare gammel vin på nye flasker?

Måske jeg lige skal nævne, at jeg selv studiejobber for Rådet for Sikker Trafik.



Kommentarer: (Ingen kommentarer)

Hvad synes du?