Jo, godt-det-ikke-er-mig-beskrivelsen er klart rammende. Men i sammenligningen er der vel den væsentlige forskel at trafikuheld som regel har uskyldige ofre, mens det opsigtsvækkende ved godt-det-ikke-er-mig-fjernsyn for mig at se er hvorfor ofrene går med til det helt frivilligt?

Ja, det kan du have ret i. Jeg ved ikke, om det gør det mere eller mindre interessant at se på af den grund – sandsynligvis mere?
Det kan nogle gange minde om tidlige tiders freakshow.

Jeg har aldrig rigtig købt den med: “De gik selv med til det”. Der er en stor mulighed for at offreret ikke har tænkt de længerevarende konsekvenser igennem. Dette bliver yderligere forstærket af de pengepræmier der stilles i skue. Penge er, som bekendt, en meget motiverende faktor, og en af de ting vi alle sammen er 100% afhængige af.
Sat på spidsen: Folk vælger også selv at tage heroin, vil det sige, at det er moralsk forsvarligt at handle med det?

PS: Det er faktisk en holdbar programidé – Hvor langt vil en narkoman gå for 5 gram? Det kunne blive et hit.

Hvis ikke “de selv gik med til det”, hvem i alverden gjorde så?

Måske forstår deltagerne ikke længerevarende konsekvenser af deres medvirken, lige så vel som alle andre borgere ofte befinder sig i situationer, hvor et valgs konsekvenser ikke er kendte på forhånd.

Så sat på spidsen (og med fare for at blive beskyldt for absurd argumentation), ligger der tre løsningsmuligheder gemt implicit i din kommentar:

1. Alle potentielle medvirkende i underholdningsprogrammer, og vel for den sags skyld også alle øvrige udsendelser og artikler, skal have medierådgivning og psykologbistand til rådighed. Produktet bliver først til, når spindoktor og hjernedoktor siger god for deltagelse.

2. Da penge som bekendt er “en meget motiverende faktor” forbyder Folketinget pengepræmier i tv-shows.

3. Vi går i Hugo Chavez’ fodspor, forbyder kanaler som TV3 og skruer tiden tilbage til de dejlige dage inden murens og monopolets fald.

Man kunne jo selvfølgelig også bare slukke for fjernsynet og lade andre mennesker træffe deres egne valg…….

I øvrigt mener jeg (sic!), at handel med heroin er fuldt ud moralsk forsvarligt. Sig til hvis du vil pingponge om din programidé, så du er klædt på, når narkoforbudstiden ophører.

At jeg ikke mener at automat-argumentet med “de gik selv med til det” er fyldestgørende, giver mig ikke behov for at placere skyld. Valg er en kompliceret størrelse der aldrig kun spores tilbage til en isoleret entitet.

Som retoriker må man også gøre sig det klart, at valg kan påvirkes, og ikke altid mod det bedre. Derfor indeholder vores fag også overvejelser om forførelse og manipulation – det er vist en digression.

Jeg vil ikke forholde mig til de åbentbart “implicitte løsningsforslag”. De virker en smule forcerede – jeg vil lade læseren vurdere, om det er tilfældet.

Mit EKSPLICITTE løsningsforslag skulle være, at folk der tilrettelægger tv-programmer overvejede de etiske implikationer, istedet for, fuldstændigt ukritisk, at kopiere amerikanske koncepter.

Vi kunne jo kalde det en slags humanisme?

Hej Jeppe

Er ganske enig med dig i, at løsningsforslagene er forcerede – det var jo sådan set min pointe. En pointe, du vist rigeligt bidrog til med din sat på spidsen-sammenligning. Dit eksplicitte løsningsforslag lyder derimod spændende.

Men tænk nu hvis de tilrettelæggere, der i dag ukritisk kopierer amerikanske (gys) koncepter allerede har gjort sig deres moralske overvejelser? Tænk nu hvis, de oprindelige amerikanske (gys) tilrettelæggere også har reflekteret over de moralske implikationer? Tænk nu hvis deres moral bare ikke svarede til din?

Ville det så ikke være bedre at droppe forargelsen og lade stationer lave de udsendelser, de ville. Og lade folk træffe deres egne valg om hvorvidt de vil medvirke i tv-udsendelser eller ej.

Det ville jeg kalde humanisme.