Jeg kan godt se at det er nemt for Karen Ellemann at sige, at indsatsen bør dreje sig om at løse folks helt grundlæggende sociale problemer og at det ikke er statens opgave at uddele julegaver. Men det ændrer efter min mening ikke på, at Mette Frederiksens forslag udgør en oplagt mulighed for at diskutere regeringens politik for de mest udsatte borgere igen. Og jeg tror det er det hun fisker efter. Disse borgere skal, må man slutte af regeringens nuværende politik, kunne presse et julebudget ud af deres overførselsindkomst (som i øvrigt ikke stiger i samme grad som lønninger, fordi man tager den manglende del af reguleringen – de fattiges penge – til satspuljen, som jo sikrer fattigdomsbekæmpelse på den lange bane..).
Men når man lever af nedsat kontanthjælp eller starthjælp, så er det ganske enkelt umuligt at spare selv den mindste smule sammen til julen. Regeringen har sat de sociale ydelser så langt ned (for at det bedre skal kunne betale sig at arbejde) at man simpelthen ikke kan holde jul for dem. Jeg synes faktisk at det ville være oplagt at regeringen selv gik ud og foreslog, at staten gav lidt igen i denne højtid, i stedet for at Mette Frederiksen får lov. Netop for at bløde dette kritikpunkt op, og for undgå hendes klagesang når hun får nej: ”Regeringen og Karen Ellemann nægter at hjælpe de knap 6500 familier, der står og mangler hjælp her og nu” og ”der mangler lige nu maksimalt 6,5 millioner kroner for at hjælpe familierne. Det svarer til 0,7 procent af den samlede satspulje for 2010” – det ku de da godt. Kom nu.

Og så er det da også oplagt at foreslå at pengene kommer fra satspuljen, så man ikke risikerer, at de fattige skulle få noget at spise, som kom fra andet end deres egen cirkelsluttede fødekæde. Ufff.