For en inkarneret fodboldnørd som mig er det udpræget interessant at følge ikke bare spillet med den lille læderkugle, men i lige så høj grad debatten omkring den. For behøver al snak om fodbold at være præget af luftige ligegyldigheder, eller er der spillerum til at levere en dækning, der også tiltaler den lidt mere videbegærlige del af fodboldbefolkningen? Noget kunne tyde på, at det sidste er tilfældet. Selveste Politiken, der jo aldrig har været bange for at fremstå elitær, bringer idag en anmeldelse af de danske fodboldprogrammer, og slår fast, at der rent faktisk er noget at komme efter.

TV3 står for den dybdegånde dækning…
Lidt overraskende slås det også fast at TV3 står for den ambitiøse del af dækningen, hvorimod DR og TV2 ikke kan mande sig op til meget andet end “bolden er rund” og “måden at komme ud af en krise er at vinde nogle kampe”. Det efterhånden legendariske kommentatorhold Werge og Frimann krediteres for TV3′s ambitiøse linie og for at give fodboldjournalistik den troværdighed og seriøsitet som man eller skal lede længe efter. Som det også fremgik af et større portræt i Euroman, så har vi at gøre med to mennesker, der på trods af deres forskelligheder lever og ånder fodbold. Og gerne vil formidle de mere komplekse aspekter af sporten. Med Frimann og Werge i front interviewes spillere, trænere og ejere kritisk og grundigt, og får også mulighed for at udtale sig om andet end hvordan “det føles at vinde” eller egen præstation. Og det kan jo synes irrelevant, at fodboldjournalistikkens niveau er for opadgående, men man skal bare huske på, at fodbold efterhånden er blevet den kulturelle begivenhed, der kan samle befolkningen på tværs af segmenter og tilhørsforhold. Det er sgu da interessant, at det eneste intellektuelle og dybdegående element på TV3′s sendeflade skal findes i fodboldens verden og at det samtidigt nedprioriteres på public service kanalerne. Det er let at afskrive fodboldens verden før kampen er fløjtet igang, men når det nu er her, en stor del af befolkningen henter deres kulturelle stimulans, så er det vel ikke helt tåbeligt at kigge på niveauet i debatten og dækningen? Fodbold har nemlig noget at sige om verden, og så snart jeg har læst “Hvordan fodbold forklarer verden” af Franklin Foer, skal jeg nok komme emnet nærmere.

Dem af jer der har en smule interesse for fodboldens verden, vil vide, at Nicklas Bendtner, dansk fodbolds enfant terrible, endnu engang er blevet udsat for kritik af holdkammerater. Før i tiden kom Bendtner altid til at sige dumme ting der nedgjorde medspillere, trænere eller presse, og så fik han over trynen til stor morskab for det ganske fodboldland. Det var uoverlagt og arrogant, men det virkede meget ærligt. Nu har Bendtner tydeligvis ansat den spindoktor, som forsvaret har gået og ledt efter. Landsholdskollegaen Martin Jørgensen har netop hængt Bendtner ud for at være for egocentrisk: “Nicklas har meget svært ved at forstå, hvorfor reglerne gælder for os alle sammen. Jeg ved ikke, om det er fordi, Nicklas generelt har svært ved at indordne sig i et hierarki.” I gamle dage ville Nicklas Bendtner sandsynligvis have kaldt misundelse en grim ting, og skabt endnu mere furore, men i stedet svarer han: “Jeg er overbevist om, at Martin mener det på en god måde. Så jeg tager det ikke så tungt.” Hva faen? Tidligere angrebskollega i Arsenal, Adebayor, kritiserede ligeledes Bendtner for at være egoist, hvorefter Bendtner skynder sig ud, og roser Arsenal-kollektivets indsats. Hvad blev der af de uoverlagte udgydelser, spørger jeg bare? Det charmerende ved evigt selvglade og adrenalinpumpede sportsstjerner er da om noget deres evne til at lade hånt om takt og tone. De gamle landsholsdrenge fra 80erne havde lidt af det, og var ikke bange for at kalde en lortekamp en lortekamp, men den nye generation er i reglen kun i stand til at ytre sætninger som: “Bolden er rund.”, “I fodbold kan alt ske.” og “Der findes ikke dårlige modstandere i international fodbold.” Jeg håbede lidt at Bendtner skulle være manden der leverede de vildt vovede og let begavede kommentarer på det “nye” landshold, men jeg må nok kigge ned i rækkerne, hvis jeg skal finde en fodboldspiller, der ikke har fået presserådgiver på endnu.

Jeg ved det er en klassiker at nedgøre forkerte prisskilte. Der kommer gerne en oversigt over gode (dårlige) eksempler mindst én gang om året i landets dagblade. Men det er sgu dårlig kommunikation. Tjek nu fx denne fra Døgn Netto på Vesterbro. Der røg ingen Läkeroler i min kurv.

Det er jo altid en udtalt fornøjelse som retoriker at høre vores justitsminister udtale sig offentligt. Det vil jeg gerne slå fast med det samme. Og det blev bestemt ikke mindre fornøjeligt, da jeg stødte på dette klip af lidt ældre dato på Youtube:

Nu skal man jo ikke skue katten på sækken, men jeg tror faktisk aldrig, jeg har hørt en lignende maltraktering af danske ordsprog. De autonome har for det første ikke opfundet særlig mange skarpe knive i skuffen, og er endvidere skæve og vinde. Før det første er det muligvis et lidt hårdt prædikat at sætte på ALLE autonome, men man må vel også konkludere, at det i ethosmæssig sammenhæng er uhensigtsmæssigt at lave så mange sproglige fejl, når man skal nedgøre andres intelligens. Hvis man nu vælger at se bort fra indledningen der vel nok grænser til anakoluti, eller i hvert fald efterlader seeren lidt i vildrede i forhold til de mange negationer vedrørende hvem, der synes hvad om hvis indsats og udtalelser, så fristes man alligevel til at konkludere, at justitsministeren bør være forsigtig med at kaste med ordsprog, når han selv bor i et glashus.

Jeg ved godt, jeg er lidt mediebesat for tiden, og at det endvidere primært er underlødige amerikanske medieindslag, jeg beskæftiger mig med, men jeg bemærkede lige en fantastisk undersat undertekst på Mythbusters igår, som bør deles. Vores kære værter skal bygge en båd af frossent papir, hvorfor gik aldrig helt op for mig, og den komplicerede proces kommenteres løbende af speakeren. På et tidspunkt forklares det at konstruktionens “flat shape, is an advantage when bringing the boat on plane” hvilket man må fomode betyder, at bådens flade form er en fordel, når man skal ha den op at plane. Denne lydbid blev dog i stedet oversat til: “Bådens flade form er en fordel, når man skal ha den ombord på flyet” hvilket jeg synes, var virkelig morsomt i al sin absurditet. Man skulle da mene, at oversætteren ville studse et øjeblik over, at der ikke optræder noget fly i indslaget, men det har nok været sen aften på oversætterfabrikken, da den tekst blev kørt igennem.