Loading....
Seneste indlæg:

Forfatterarkiv

Efter en længere juleferie åbner jeg nu ballet her på Retorikbloggen med et  indlæg om den helt nye udvikling i den endeløse debat om ligestilling. Sagen er den at Holdberg skolen har valgt at holde et `forældremøde´ kun for kvinder og det har skabt røre. Begrundelsen fra skolen er at mødrene ved en sådan lejlighed kan skabe netværk, tale mere bramfrit sammen og måske forhindre mobning i skolen. Men men men, det er også fordi, at man håber nogle få af kvinderne, der normalt ikke får lov til at komme med til forældremøder af deres mænd, fordi der er andre fremme mænd tilstede, så vil komme og hilse på de andre mødre.

Ja sagen er faktisk så interessant at TV2 i deres 18.00 tv-avis bringer et 10 minuters langt indslag om skolen. Og Christianborg har da heller ikke sovet i timen, politiske udmeldinger er ligefrem væltet frem både fra højre og venstre. En af de første på banen var ingen anden vores helt egen ligestillingsminister Inger Støjberg.

Støjberg mener at det fædreløse forældremøde “strider imod de helt grundlæggende værdier som jeg har, og som vi arbejder for i Danmark – nemlig at kvinder og mænd er lige og at kvinder og mænd altid skal kunne deltage på lige fod”

I samme båd er naturligvis Pia Kjærgård, der lægger et lidt andet fokus: ” I mellemøsten deler man kvinder og mænd op, det gør vi altså ikke i Danmark. Jeg kan bare ikke lade være med at tænke på den enlige far som også har et barn på skolen, han kan overhovedet ikke deltage”.

Jeg ser dog mange huller i den her argumentation. For det første har man fuldstændigt fejltolket skolens intention med det her møde. Ideen var at få alle skolen mødre til at mødes og snakke sammen. Skabe integration. Hele arrangementet blev langeret som et “kaffemøde” og ikke et forældremøde. Der bliver ikke taget nogle beslutninger eller lavet planer for børnene. Så ham den stakkels enlige far Pia Kjærsgård snakker om, ja han mister ikke indflydelse på sit barn uddannelse.  Som formanden for Dansk Lærerforening siger kunne politikerne “gøre sig den ulejlighed i stedet for at fare ud med al deres populistiske fis, at prøve at sætte sig ind i, hvad det her drejer sig om”.

Men det er jo hvad det er. Det er set før at politikere farer frem med værdipolitiske udmeldinger der ikke helt står mål med den konkrete sag. Men problemet er at værdipoltikken heller ikke holder. Siden hvornår har ligestilling være lig med at alle, dvs. både mænd og kvinder, skal være inviteret til alting. Jeg synes den kære Inger Støjberg burde melde “Girls night” med melrose place og beverly hills på tv3plus til ligestillingspolitiet. Eller hvad med at hidse sig op over reklamerne  for Oddset, for der er så meget kvinder ikke forstår, eller det er i hvert fald sandt hvis man hedder Inger Støjberg….

Så blev det afgjort. Toppolikkere verden over har nu indgået en klimaaftale i København, der ikke ligefrem lever op til forventningerne. Eller sagde jeg en aftale? Jeg mente en erklæring. Politikerne er simpelthen blevet enige om at de da gerne vil det bedste. De har da gode intentioner.De erklærer hermed at de vil gøre noget ved klimaet. På sigt….

I retorikken arbejder vi med et begreb kaldes sproghandlinger. Når du siger “jeg erklærer hermed at du er gift”, ja så er du altså gift (hvis lige den der siger det er præst). Du har dermed udført en handling med sproget.  Og man kunne da håbe på at det samme gælder politikernes fine erklæringer her i København. Meget tyder dog på, at det ikke er tilfældet.

Kyoto-aftalen var rent faktisk var en aftale og ikke en erklæring, men alligevel er den en stor fiasko. Så hvad taler for at mødet i København overhovedet har ført til noget. Jeg er for første gang fristet til at slå pjalterne sammen med Bjørn Lomborg og påstå at det havde været bedre hvis mødet i København var blevet en fiasko.

En fiasko havde måske ført til noget, det kan vi være ret sikre på at erklæringen i Bela-centeret ikke gør.

Jeg vil gerne advare. Det her kan risikere at blive meget universitets internt og derfor kun noget som jeg forstår. Men når man sidder på sit lille kontor lige ved siden af spændende mennesker, som eksamenssekretær Jesper Nielsen eller gud-ved hvilken titel Getrude Halkær, så sker det at meget besynderlig argumentation fuldstændig umærket lister sig forbi, og lige pludselig udgiver sig for at være fornuftig og helt i orden. Med andre ord giver KU’s ræsonnementer ikke altid mening. F.eks. har vi lige fået længere tid til vores BA-opgave – og tak for det i øvrigt – med den begrundelse at det havde dekan for humaniora Kirsten Refsing lige besluttet sig for. Fedt nok! Men nu skal det handle om et mere kontroversielt argument. Det skal handle om KU’s mest diskriminerende regel. Den går meget kort ud på at folk der kommer fra andre fakulteter end Humaniora, men gerne vil have et sidefag her hos os, ja de bliver betragtede som fra en helt anden planet. Faktisk er folk der ikke er humanister så mærkelige at de skal læse et halv år mere end alle os andre før de får et sidefag. Det betyder at hvis du læser matematik og gerne vil have dansk som dit sidefag (gud forbyde det..), så skal du læse et halvt år mere på din kandidat før du er egnet. Og hvorfor? Jo… Fordi det jo tager tid at komme ind i den humanistiske tænkemåde!

Det giver ikke meget mening når man tænker over det. Hvis vi accepterer hjemlen her, at humaniora og naturvidenskab har totalt forskellige tænkemåder, så burde denne indskoling, denne omvending eller renæssance vel ligge før du bliver lukket ind på humaniora, og ikke på din KA som praksis er på KU.

Men at acceptere hjemlen er i mine øjne diskrimination. For har en matematiker dårligere forudsætninger end f.eks. en fra Dansevidenskab? Reglen bygger på fordomme og er forældet. Skal humaniora virkeligt kun være for humanister? Jeg håber humaniora igen gør brug af dekanens evne til at tage beslutninger hen over hovedet på folk og afskaffer denne besynderlige regel.

Som HC siger, er sportsjournalistik til tider underholdende, fordi det er for dumt eller dårligt. Ja og her er så en lille bitter kommentar til TV2 og en lille finurlig artikel om Serena Williams. Hun har under en tenniskamp hidset sig op, og overhældt dommeren med verbale gloser, der givetvis hører bedst hjemme under et Jerry Springer program og så helst også beepet til ukendelighed. En udmærket og sjov lille historie. Sagen er dog at artiklen er ualmindelig dårligt skrevet. Det vælter med komma- og stavefejl, og opsætningen er meget uheldig.

F.eks. forstår vi at  “Der venter også en karantæne og venter på amerikaneren, hvis hun indenfor de nærste to år farer i flindt i en af de større turneringer”.

Eller: “Bøden er den højeste, der er givet for sporgbrug på en tennisbane”

Hvad med en lille smule korekturlæsning?

Det er som om, at de journalistiske standarter ikke gælder for nettet. Er vi nået til et punkt hvor nyhedsopdateringen og tilgængelighed er vigtigere end sproglig anstændighed? Skal vi ofre puritas på worldwidewebs bugnende og altomfattende alter?

I forstår nok min pointe. Og tilbage er der kun at sige, at den pågældende journalist også burde idømmes en bøde for dårligt sporgbrug.

Har du lagt mærke til at alle kreditkort udløber i 2012??? Ved du hvorfor Moleskin, det store kalenderfirma, ikke  har udarbejdet deres design til kalendre efter 2012?? Svaret er enkelt: Det er fordi jorden går under i 2012.  Det har mayaerne selv sagt. Og den er god nok, fordi nu har hollywood også filmatiseret det. Jeg snakker her om den nye blockbuster “2012″” der er i biograferne for tiden. Den er instrueret af Roland Emmerich, der har begået andre tænk-nu-hvis-det-skete-film som “The day after tomorrow” og “Godzilla”.  Filmen går i alt sin enkelthed ud på at jorden går under, og sympatiske John Cusack forsøger så at rede skindet i den proces. Men stop lige en halv! Filmen har den fængende undertitel “”How will 6 billion people survive the end of the world?” . Ja og hvordan vil de egentlig det? Der er lagt op til en spændende film. Allerede i traileren ser vi at jorden styrter fuldstændig sammen. Så jeg undrer mig lidt. Hvordan i alverden skal filmen udvikle sig, når jorden går under allerede i startscenen. Hvordan overlever søde John Cusack jordens undergang? Svaret burde være simpelt: Det gør han ikke. Det burde han ikke. Det er jo dommedag for hellevede!! Alle skal dø… Men svaret er ikke simpelt, og John Cusack overlever sikkert, og jeg ser altså selvmodsigelse på film!