Loading....
Seneste indlæg:

Forfatterarkiv

Jeg læste lige Jonathan Spangs beskrivelse af TV3′s “Sandhedens time”, og den var så rammende, at jeg lige må gengive den:

“Det er jo sådan noget godt-det-ikke-er-mig-fjernsyn. Ligesom når man kører meget langsomt forbi et trafikudheld på motorvejen.”

I et af Amagers mere triste distrikter cyklede jeg i går forbi en stor annonce fra fagforeningen 3F. Sloganet på plakaten lød: ”Østarbejderne kommer af sig selv, det gør din overenskomst ikke. ” Annoncen slog mig på daværende tidspunkt som en anelse grov, og det indtryk har ikke fortaget sig endnu.

Jeg tror ikke, intentionen nødvendigvis har været at sige noget dårligt om arbejdere fra østeuropæiske lande, hvilket jeg tolker som meningen med det dejligt brede og lettere generaliserende udtryk ‘østarbejdere’. Eller er arbejdere fra Bornholm også med i kategorien?
Ikke desto mindre synes jeg, annoncen rummer nogle konnotationer, der skaber et lidt unuanceret billede af situationen.

Blandt andet fordi udsagnet om, at østarbejderne kommer af sig selv, i mine ører giver indtryk af en eller anden form for manglende menneskelighed hos selvsamme østarbejdere. Det lyder lidt som om, de heller ikke selv har nogen egentlig vilje eller indflydelse på situationen, men bare må konstatere, at de uforvarende er på vej til Danmark for at forstyrre Hr. og Fru Hakkebøf midt i maden. At østarbejdere blindt strømmer til Danmark, er med andre ord nærmest uden for alles kontrol som en art naturfænomen.

For lige at give generaliseringen en ekstra én på hatten er annoncens illustration en baby med et stort Stalin-overskæg.
Det kan selvfølgelig være jeg overfortolker en anelse (en risiko, jeg lever med dagligt). Men jeg ville nu ikke blive særligt glad for at blive omtalt sådan, hvis jeg var.. ahemm.. østarbejder.

Sidste nyt fra den amerikanske t-shirt og skiltefront:

FØRST T-SHIRTS

Til fede damer, gerne negermamas.
Inside me is this really thin girl trying to get out.
I can usually shut the bitch up with chocolate

Variation til kristne fede
I have a body like a God
Unfortunately it’s Buddha

Til øvrige kristne
Jesus loves you
The rest of us think you’re an asshole

SKILTE

Hvis vi bliver i lamt merchandise-terminologien er her fx et skilt, man kunne få meget ud af, at sætte bag på et par boxershorts.

Food exit

Apropos meget og ulækker mad: Ja, det er smør, der er ovenpå vaflen.

Vafler

Jeg har aldrig forstået det der med, at man skal spise op, fordi mennesker sulter i Afrika, men den her giver mening på et højere plan.

Finish your beer

Næsten umuligt at se teksten, men vi har bagsiden af en megatruck med det feuderale amerikas flag (I ved, dem, der helst ikke lige ville af med deres slaver) og teksten: If you don’t like my flag you can kiss my rebel ass. Nej tak.

Flag

Af andre skilte, der ikke lige blev foreviget, kan nævnes:

Sikkerhedsselepådutning
-Buckle up – it’s the law!

En variant af samme, der skal forestille at rime
Click it or ticket

Rimer trods alt mere end det her ulære slogan for en baconator-burger og en milkshake
Shakin’ and bacon

Netop hjemvendt fra USA’s sydstater bliver jeg lidt emotionel, når jeg går i supermarkedet. Det er bare ikke det samme.

I Netto kigger kassemanden nogle gange op, og hvis jeg er heldig, siger han hej. Jeg havde lige vænnet mig til at blive hilst med “how y’all doing?” Jo tak, vi havde det som regel fint, vi var jo på ferie. Så blev jeg kaldt ma’m eller honey eller baby, mens jeg betalte, og i stedet for, at den sidste bemærkning altid er “på beløbet?”, blev afskedssalutten “Have a good one. Y’all come back to us now.”

Jeg vil ikke bare have mælk og kirsebær. Jeg vil elskes i mit supermarked. Jeg vil have nogen, der siger “your satisfaction is our policy”. Suk, jeg må til at tjene nogle penge, så jeg kan komme i Irma. De ved da, at “det mindste man kan gøre sig er umage”.

Hvem er det egentlig, der har bestemt, at ting, der har med historie at gøre, skal være brune?

Brun branding

Nogen, der er lidt mere begejstrede end mig, burde prøve at brande historie lidt mindre brunt.